Ord til dig 

DIG OG PICASSO

Forestil dig, at du har købt et dyrt maleri af Picasso. Efter nogen tid bliver du træt af en detalje på billedet, og finder derfor oliemalingen frem for selv at ændre det en lille smule.

Senere vil du sælge det, men til din store fortrydelse, vil ingen købe det. De påstår, at det ikke længere er Picassos mesterværk, men dit makværk, fordi det er dig og ikke Picasso, der har gjort billedet færdigt.

Vi kan næppe forestille os, at nogen ville ødelægge noget så værdifuldt på den måde. Og dog hører vi ofte om mennesker, der i deres religiøse liv bærer sig nøjagtig sådan ad.

På Golgata forkynder Jesus, at hans gerning er fuldbragt. Efter sin opstandelse sender han disciplene ud med dette budskab. Mennesker skal blot tro det og derved blive frelst.

Mange har hørt budskabet, men er ikke helt tilfredse. Selvom der er tale om en fuldkommen frelse, synes de, at de også selv må gøre noget, for at frelsen kan blive fuldkommen. Men når de begynder at pynte på frelsen med egne præstationer, er den ikke længere Mesterens, Jesu, værk, men derimod menneskeværk – og dermed helt værdiløs, når det gælder frelse og evigt liv.

Det kan godt være, at Picassos malerier skaber hygge i stuen, men hans værker er intet at regne mod det, som evangeliet skænker. Derfor gælder det om at tage imod og værne om det og lade det stå alene. Hvis vi insisterer på selv at ville hjælpe til med vores frelse, bliver det hele lige så værdiløst som Picassomaleriet, du selv har pyntet på.

P.D

DØDE I STEDET FOR MIG 

Overskriften har handler ikke om, at Jesus døde for os for at betale vores synder. Det er selvfølgelig ikke dårligt, hvis du fik den tanke. For Jesu død og opstandelse må være noget af det, vi altid tænker på, tror på og tilegner os som fundamentet i vores liv.

Men artiklen her handler ikke om Jesus, men en lille egernunge.

I foråret legede to små egernunger en del i vores have. Vi glædede os meget over deres hyppige besøg. Men en dag fandt vi en af dem druknet i min halvfulde regnvandsbeholder.

Det lille egern led druknedøden på grund af min ubetænksomhed. Jeg havde det da også dårligt, da jeg måtte begrave den.

To ting kom der ud af episoden. For det første lærte jeg altid at have låg på regnvandsbeholderen. For det andet blev jeg mindet om, hvad det vil sige at være et menneske på godt og ondt.

Det sker ofte, at vi mennesker i ubetænksomhed forvolder uoprettelig skade i større eller mindre omfang. Ofte ser vi ikke, hvordan vi med et forkert ord eller handling kommer til at forvolde skade. Andre gange mærker vi smerten ved konsekvenserne af vores ubetænksomhed. Vi er langt fra fuldkomne, og vi kan ikke altid betale os fra de ting, vi bevidst eller ubevidst gør os skyldige i.

Netop derfor er jeg glad for at kende Jesus. Jeg ved, at for ham lykkedes det fuldkomne liv, og jeg kan være sikker på, at hans kærlighed og omsorg for mig ikke er mangelfuld. Han møder mig altid med trøst og opmuntring – også selv om jeg engang imellem er lidt mislykket.

                                                                                                                                                                                                                                                                P.D